Tag sikkerhedskopier

Uden sikkerhedskopier kan du ikke få dine filer tilbage, hvis de går tabt eller kommer i hackernes hænder.

Sikkerhedskopier ikon

Sikre data ligger to steder

Når uheldet er ude – enten fordi din computer/telefon går i stykker, eller fordi du er blevet hacket – kan du kun få alle dine filer tilbage med det samme, hvis du har opbevaret en kopi af dem et andet sted.

Det gør du ved at tage sikkerhedskopier af indholdet på din computer og din telefon jævnligt. Det er meget nemt, og du kan gøre det på to forskellige måder.

På en ekstern harddisk

En ekstern harddisk er altid lige ved hånden, og filerne er beskyttet mod hackerne, når den ikke er koblet til din computer. Men den kræver også, at du selv sætter den i din computer med jævne mellemrum:

  • Køb en ekstern harddisk
  • Vælg dine vigtigste filer
  • Lav en sikkerhedskopi af filerne
  • Vælg en dag, hvor du vil mindes om at sætte den eksterne harddisk i computeren.

Det kan være en god idé at skrive det ind i din kalender, så du husker at lave sikkerhedskopier jævnligt.

I skyen

Du kan også sætte din computer og din telefon op, så de selv tager sikkerhedskopier for dig. Det kaldes at uploade dine filer til ”skyen”.

Hvis du vælger en udbyder, som mange millioner andre bruger (f.eks. Backblaze, IDrive eller Carbonite), er dine filer som udgangspunkt godt sikret.

  • Vælg en løsning for sikkerhedskopiering i ”skyen” ved at søge på nettet efter f.eks. ”online data storage”. Læs anmeldelser af de forskellige tjenester – der er mange, og nogle er bedre end andre.
  • Vælg dine vigtigste filer og sæt det op, så der automatisk bliver lavet sikkerhedskopier af dem.

Nu har du altid en ekstra kopi af dine filer.

Et godt tip til den erfarne bruger: De sikreste tjenester lagrer dine data i skyen med en stærk kryptering (gerne 256-bit AES) og tilbyder dig at slå to-trins-login til.

Xenia mistede alle sin data

Quiz